Weekendophold Bologna

Søg billigt weekendophold i Bologna.

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!

Mere om Bologna

Mere information om Bologna

Fakta om Bologna

Selv om byen blev bombet med omfattende ødelæggelse til følge i 1944, er Bolognas historiske centrum det næststørste i Europa (efter Venedig), fuldt af vigtige middelalder-, renæssance- og barokbygninger, som giver utallige muligheder for den interesserede besøgende.

Bologna er hovedstad i regionen Emilia-Romagna i det nordlige Italien og kan prale med Europas ældste universitet, som blev grundlagt i 1088, da byen var både selvstændig og rig. Det historiske centrum er smukt, og et af højdepunkterne er San Domenico-kirken, hvor der er nogle tidlige skulpturer af Michelangelo og et alter af Nicola Pisano.

Bologna udviklede sig først langs Via Emilia, som en etruskisk og senere romersk koloni. Byens gadenet følger mønsteret fra den romerske periode. De oprindelige romerske forsvarsværker blev erstattet af middelalderlige, som stadig kan ses i dag. Et tredje forsvarsanlæg blev bygget i 1200-tallet. Byen er berømt for sine middelalderlige forsvarstårne – omkring 20 af dem er tilbage. Fra starten var der over 200 tårne – dels fordi rige familier anstrengte sig for at overgå hinanden, og dels af forsvarsgrunde.

De to tårne, der ha overlevet i byens centrum, står ved Piazza di Porta Ravegnana og er kendte vartegn. Garisendatårnet er 49 meter højt og hælder 3,2 meter. Oprindeligt var det meget højere, men i 1360 tog man den øverste del ned, fordi hældningen blev betragtet som farlig. Tårnet, som blev bygget af nabofamilien Asinelli i 1119, er hele 97 meter højt. Gå op ad de 498 trappetrin og nyd udsigten over de rødhvide tegltag og det smukke landskab uden for byen.

Siden gammel tid har Emilia-Romagna været Italiens frodigste hvede- og mælkeproducerende region – og den er berømt for sit brød og sin vin. Bologna er berømt for sin mad og kaldes ofte for Italiens madhovedstad og har lagt navn til bolognese-sauce (kødsauce), som lokalt helt enkelt kaldes ragù.
 

Befolkningstal
400.000 (2006)

Hvornår skal man rejse
Forår eller efterår.

Gå ikke glip af
Piazza Maggiore – hjertet af Bologna og et af Italiens fineste torve. Palazza Comunale – her er lokal kunst og møbler fra 1300-tallet og frem til 1800-tallet. Basilica San Petronio dominerer Piazza Maggiore og betragtes som verdens femtestørste kirke. Den har et af verdens største solure, et 66 meter stort ur, som blev konstrueret af astronomen Cassini i 1655. Asinellitårnet – for udsigtens skyld. Basilica Santo Stefano – et helt kompleks med religiøse bygninger, som lokalt kaldes ”Sette Chiese” (syv kirker).

Godt at vide
Museo Civico Archaeologico har en af Italiens bedste etruskiske samlinger.

Copyright © Octopus Publishing Group LTD