Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Weekendophold Moskva

Søg billigt weekendophold i Moskva.

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!

Mere information om Moskva

Fakta om Moskva

Moskva er en af disse verdensbyer, som er næsten umulig at blive klog på. Jo mere man forsøger, desto sværere bliver det. Man kan ikke se bort fra dens fantastiske historie, og samtidigt er det en by, hvor der hele tiden sker noget nyt, på alle fronter. Moskva er ikke kun Ruslands hovedstad, den er også en rettesnor for, hvor dette store land er på vej hen, og en historieskaber og et resultat af dens følger. Det er denne modsigelse, som skaber forvirring i de besøgendes hoveder.

Det er nok at stille sig på Den Røde Plads og beundre de velkendte monumenter. Samtidigt får man kuldegysninger ved tanken om alt det frygtelige, der er sket bag disse mure. Kreml og Vasilijkatedralen oser af kraft, som man næsten kan mærke fysisk. Selv deres skønhed er manipulerende. På dette sted vises på en effektiv måde, hvordan landet er blevet styret siden 1100-tallet, idet kirken og staten hele tiden har konkurreret om magten. Moskva har en slags rå energi, rettet direkte mod den besøgende.

Moskva nævnes første gang i 1147, og det oprindelige fort af træ blev med tiden til nutidens Kreml. Mongoltartarer angreb og nedbrændte byen i 1237–1238, men Moskva overlevede, og fra 1328 til 1527 var den hovedstad i fyrstendømmet Moskva. Tartarerne vendte tilbage, og ikke før i 1480 lykkedes det Ivan III at løsrive denne del af Rusland fra mongolerne.
Ivan IV, den første der tog titlen zar, udnævnte Moskva til Ruslands hovedstad i 1547, hvilket den var, til Sankt Petersborg overtog i 1712. Efter bolsjevikkernes sejr i 1917 blev Moskva hovedstad igen.

I dag er byen det bedste eksempel på det nyrige og kapitalistiske Rusland. Man kan følge hele denne lange historie rundt om i Moskva – og se sporene og arrene efter alt det frygtelige og opmuntrende, der er sket. Moskva er opkaldt efter floden, men det er uvist, hvorfra den har fået sit navn. Med sine over 10 millioner indbyggere er Moskva Europas folkerigeste by, på et areal på cirka 1000 kvadratkilometer.
 

Befolkningstal
10,6 millioner (2010)

Hvornår skal man rejse
Året rundt, men husk på, at det kan blive koldt om vinteren og meget varmt om sommeren. Foråret og efteråret er bedst.

Gå ikke glip af
Man skal aflægge et grundigt besøg i Kreml. Blot at tage et billede udefra giver da et flot foto, men Moskvas kerne skal opleves.
Vasilijkatedralen, også ved Den Røde Plads, blev bygget i 1555–1561 af Ivan den Grusomme til minde om erobringen af Kazan i 1552. Ifølge en myte fik
arkitekten Postnik Jakovlev begge øjne stukket ud efter at have færdiggjort bygningen, så han aldrig ville kunne bygge noget så smukt igen.
Lenins mausoleum. En gåtur langs Arbat, Moskvas mest charmerende og livlige gade, både et symbol på det gamle Moskva og et modstykke til venstre bred i Paris. Moskvas undergrundsbane – én lang kunstudstilling, med smukt udsmykkede stationer, især i centrum. Kør ud til en af arbejderbydelene fra kommunisttiden – klogest om dagen og helst sammen med en russisktalende person. Tretjakovgalleriet med en del berømte malerier, blandt andet af Ilja Repin. Bolsjojteatret, hvor man kan se opera og ballet. Cirkus Moskva. Gorkijparken, med dens forlystelsespark. Moskva City, et nyt område, som netop nu opføres i det østlige Moskva. Der ligger i forvejen Ruslands højeste bygning, Ostankinotårnet, men de nye skyskrabere bliver endnu højere.

Godt at vide
Moskva er en by med store økonomiske kontraster, fra ren fattigdom til nyrige russere i den nyeste byjeep. Middelalderens feudaladel, bojarerne, ville sikkert kunne genkende sig selv.

Copyright © Octopus Publishing Group LTD 


 

Weekendophold Rusland

Weekendophold Moskva