Det er smart at booke fly + hotel samtidigt. Spar tid og penge!

Fly till Dubai fra

fra 3.649,-

Fly + hotel

Dubai

Dubai er måske en af verdens mest spændende og alsidige storbyer og byder ikke bare på storbypuls, shopping, shows og seværdigheder. Her ligger ørkenen også lige om hjørnet med alle dens eventyr samt masser af skønne strande tæt på byen for soldyrkerne. Med en temperatur omkring 25 grader i både luften og vandet om vinteren, er byen desuden perfekt for soltørstende danskere om vinteren. Her kan du finde tips på ting at lave i Dubai.

Book fly og hoteller i Dubai her ovenfor, eller klik her for at vælge nogle af vores færdige pakkerejser. Du kan vælge mellem at rejse væk en kort uge fra torsdag til mandag, eller tage en længere rejse på en uge eller to.

Seværdigheder

Seværdighederne i Dubai er spektakulære og verdensrekorderne afløser hinanden. Her finder du blandt andet verdens eneste syv-stjernede hotel (Burj Al Arab) og verdens højeste bygning (828 meter høje Burj Khalifa). Dubai er også kendt for sine kunstige øer, blandt andet den enorme, palmeformede ø Palm Jumeirah, og den kunstige øgruppe The World, hvis 300 øer repræsenterer alle verdens lande og som tilsammen danner et verdenskort.
 

Strande

Dubai har mange strande, der ligger tæt på byen at vælge imellem. Smukke Sunset Beach har for eksempel en fantastisk udsigt over det sejlformede luksushotel Burj Al Arab, mens den sporty Kite Beach er populær blandt kitesurfere og andre vandsportdyrkere. Et stykke udenfor byen finder du den enorme Al Mamzar Beach Park med fem forskellige strande og en frodig park med gangstier. Vær opmærksom på, at mænd ikke har adgang her på mandage og onsdage (hvor stranden kun er åben for kvinder og børn).

Shopping

Shoppingen i Dubai kan ikke sammenlignes med noget andet, og shoppingcentrene er underholdningspaladser, hvor man sagtens kan tilbringe hele dagen. Verdens største shoppingcenter The Dubai Mall har for eksempel det fantastiske Dubai Aquarium & Underwater Zoo at byde på, mens Mall of the Emirates kan prale af en indendørs skibakke.

Hele januar måned foregår Dubai Shopping Festival med aktiviteter, underholdning og fantastiske rabatter på op til 75% på mærkevarer. En perfekt anledning til at besøge byen!

Tusind og en nat

Hvis du vil opleve det gamle Arabien skal du taget til Deira. Her finder du traditionelle markedspladser (souker) som har specialiseret sig på blandt andet guld, krydderier og parfumer. For en autentisk oplevelse skal du tage en traditionel båd, en Abra, når du krydser kanalen til Deira istedet for at tage taxi eller metro hele vejen. Bådturen koster 1 dirham, hvilket er ca. 2 kroner. Vil du ikke forlade de moderne dele af Dubai, kan du istedet begive dig til det hyggelige shoppingcenter Souk Madinat Jumeirah, som er en moderne fortolkning af de gamle bazarer.

Restauranter og natteliv

Dubai har et enormt udbud af restauranter som passer enhver smag og pengepung. Strandpromenaden The Walk Jumeirah og Marina Walk har mange hyggelige restauranter, men for en finere middag er det derimod en af de mange hotelrestauranter som gælder, da det kun er disse restauranter, som må udskænke alkohol. At spise middag i Madinat Jumeirah er et godt kompromis, da du både kan slendre rundt her og snuppe et glas til maden.
Udbuddet af trendy barer og natklubber i Dubai er også enormt, og et besøg på en skybar er et must. Drinks eller afternoon tea på Skyview Bar i Burj Al Arab er for eksempel en populær måde at få set indersiden af det 7-stjernede luksushotel. Husk blot at bestille bord i forvejen og medbringe en udskrift af bestillingen for at blive lukket ind.

Eventyr

Rejser man med børn, eller er man selv en barnlig sjæl, så er et af vandlandene Wild Wadi Waterpark eller Aquaventure Waterpark en skøn måde at bruge en dag. Men hvis du rigtigt vil på eventyr skal du begive dig ud i ørkenen, som ligger lige rundt om hjørnet fra alle skyskrabere, shoppingcentre og strande. Du vælger selv, hvor eventyrlig du vil være og om du vil bevæge dig gennem ørkenen med jeep, kamel, luftballon, firehjulet motorcykel eller om du hellere vil surfe ned af sandklitterne på surfbrædt.