Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

 

Personoplysningshåndtering og relateret kommunikation

Vi har bygget dette site for at du i størst mulige omgang skal kunne gennemføre hele dit køb af rejse på en tryg, sikker og bekvem måde. Vi værner om din integritet og overholder den svenske personoplysningslov (PUL) og andre love og regler til beskyttelse af den personlige integritet. Ved at købe en tjeneste/produkt gennem Ticket.dk godkender du, at vi håndterer dine oplysninger til angivne formål.

For at kunne booke din rejse skal vi registrere navn og køn på samtlige rejsende, som rejsen skal bookes for (samt fødselsdato på eventuelle børn). Det er ekstra vigtigt, at du skriver fornavn + efternavn på de rejsende, præcis som det står i passet. Dette for at undgå problemer i forbindelse med eksempelvis check-in på flyet.

Vi skal også vide, hvem der bestiller rejsen, og have bestillerens kontaktoplysninger for at kunne sende eventuelle rejsedokumenter og komme i kontakt med dig, hvis der skulle ske noget, som vedrører netop din specielle booking.

Bemærk at du som kunde er forpligtet til at oplyse korrekt telefonnummer samt e-mailadresse. Det er meget vigtigt, at du angiver telefonnummer, som vi kan nå dig på både dag og aften. Vi bærer ikke ansvaret for følgerne af fejlagtigt afgivne oplysninger.

• Du skal være 18 år for at handle på ticket.dk.
• Hvis du opgiver fejlagtige oplysninger, kan du afkræves opståede omkostninger.
• Vi tager ikke ansvar for bookinger, som pga. tekniske problemer ikke er kommet os i hænde.
• Rejsen skal betales inden sidste betalingsdag. Hvis vi ikke har modtaget betaling senest på dette tidspunkt, kan din rejse blive annulleret.
• Vi kan ikke tage ansvaret for de tekster, information mm, som andre parter, fx leverandører eller rejsemagasiner producerer.
• I øvrigt gælder svenske love og bestemmelser.


Ticket anvender dine personoplysninger til at håndtere og udføre Tickets forpligtelser ifølge kontrakten, for at kunne yde dig service vedrørende den rejse, du har bestilt, og for foranstaltninger, der er begæret i kundekontakter med dig.
Når du har booket en rejse, vil personoplysninger, som du har registreret hos Ticket, i det omfang, det er nødvendigt, blive udleveret til vores samarbejdspartnere i rejsebranchen, med det formål at udføre foranstaltningerne over for dig som kunde og for at afgive information om og service i forbindelse med din booking. Afhængigt af indholdet i din booking og i forbindelse med udførelse af de tjenester, du har bestilt, kan personoplysninger som navn, personnummer, adresse, kontaktoplysninger (telefonnummer og e-mailadresse) blive udleveret til tjenesteleverandører såsom flyselskaber, hoteller, rederier, busselskaber, udbydere af transfertjenester, biludlejningsselskaber eller aktivitetsleverandører. Dine personoplysninger kan også blive behandlet i det omfang, det er nødvendigt, af Tickets engagerede underleverandører af IT-infrastruktur, administrative tjenester og systemtjenester.
Ticket vil ikke udlevere personoplysninger til Tickets samarbejdspartnere eller andre tredjeparter til markedsføringsformål, hvis vi ikke på forhånd har indhentet din tilladelse til dette. Hvis du har afgivet en sådan tilladelse, kan den når som helst tilbagekaldes ved at give besked herom til Ticket. Meddelelsen kan sendes pr. post til Ticket Privatresor AB, Box 151, 131 08 Nacka, Sverige, eller gennem en direkte framelding i aktuelt markedsføringsmateriale.

 

Enhver har ret til gratis, en gang per kalenderår, at få information om behandling af personoplysninger, som vedrører ham eller hende ved at anmode om sådan information. Anmodning foretages til den adresse eller e-mail, som angives i afsnittet ovenfor. Vi vil efter anmodning fra kunden eller på eget initiativ rette oplysninger, som opdages at være forkerte. Mere udførlig information om PUL kan læses på datainspektionens hjemmeside.

» Købe- & rejsevilkår

Information om cookies
Når du besøger et website, lagrer din computer en lille fil, som kaldes cookie. Når du senere besøger samme website igen, ved din computer, at du har været der før. Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen af vores site. Hvis du ikke vil acceptere cookies, kan du nemt ændre indstillingerne i din webbrowser, så den ikke tillader anvendelse af cookies. Vi anbefaler dig dog at beholde de indstillinger, du allerede har.

Udførligere information om cookies kan læses på PTS hjemmeside.