Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser til Egypten

Er du interesseret i rejser til Egypten? På denne side kan du læse om rejser til Egypten og klikke dig videre til en række rejseguider om destinationer i Egypten. Få inspiration til din egen rejse til Egypten med Ticket!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!


I Egypten er der en fantastisk blanding af eksotisk byliv, herlige strande og badevand, interessant historie, samt en kulturskat, som overgår alt andet.
Man kan sige, at det var i og omkring Egypten, at vores civilisation blev født. Med Nilen lige ved siden af havde man et fantastisk sted at slå sig ned – der var adgang til mad takket være vandet, og da klimaet er så venligt, behøvede man ikke bekymre sig om meget kolde vintre. På Nilen kunne man desuden transportere ting på en måde, som endnu ikke var mulig på land.
Når folk tænker på Egypten, dukker der bestemte billeder op i de flestes tanker – mægtige pyramider, templer, mumificerede kroppe og fantastiske gravskatte, en guldbeklædt Cleopatra med knivskarp eyeliner og glat, kulsort pandehår, som afkøles af eunukkernes ihærdige viften med palmeblade, samt et mylder af basarer, flittige købmænd, orientalske tæpper og smukke moskeer.
Turistens Egypten byder også på fantastiske bade- og dykkevand, verdens nordligste koralrev i det farverige Røde Hav, gyldne strande, fantastiske golfbaner, spændende ørkensafarier og – naturligvis – et udbud af flotte seværdigheder, som forekommer at være uendelige.
 

Kairo er Egyptens hovedstad, det er en larmende, højlydt, varm og intens by – endda Afrikas største! Der er ufatteligt meget at se og foretage sig i og omkring Kairo – besøg det Egyptiske museum, som blandt andet indeholder Tutanchamons gravskat, se de imponerende pyramider og sfinksen i Giza, som nås med en enkel taxitur fra byen, oplev egyptisk basarliv, når det er allermest farverigt i Khan El Khalili Bazar, tag en sejltur på Nilen (gerne ved solnedgang) og besøg Al-Azhar-moskeen, som er en af verdens ældste moskeer.
Keopspyramiden er Egyptens største pyramide, hvilket ikke siger så lidt med tanke på, at der i alt er ca. 80 pyramider i landet. Keopspyramiden blev bygget til den egyptiske farao med samme navn for ca. 4500 år siden. Det var hensigten, at pyramiden skulle være hans gravmonument. Dette er det eneste af verdens syv underværker, som stadig kan ses, og det er også det ældste.
Kongernes dal hedder et område, som ligger i forbindelse med den moderne by Luxor. Her er masser af gamle faraoers gravkamre, det mest kendte er Tutanchamons grav, og man har kun adgang til hans efterfølger Ays grav.
I Hurghada er der meget lidt af det gamle, mystiske Egypten, men til gengæld mere af de vidunderlige, gyldne strande, varmt badevand og spektakulært vand at dykke i. Her er turismen veletableret, og man kan more sig med alt fra spændende ørkensafarier på hesteryg til at spille golf på fantastiske baner.
Sharm el-Sheikh er sammen med Hurghada et af de mest populære turistmål i Egypten. Også her er dykning helt fantastisk, og strandene er varme og indbydende, men også nattelivet bør nævnes som landets mest livlige og alsidige.
 

Rejser Egypten