Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser Tallinn

Er du interesseret i rejser til Tallinn? Her kan du læse en omfattende rejseguide om Tallin, med en masse spændende oplysninger om rejser til Tallinn. Få inspiration til din egen rejse til Tallinn med Ticket.dk!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!

Tallinn er Estlands hovedstad og ligger øverst af de tre Baltikum-lande, på den anden side af Østersøen. Det er en utrolig smuk by, især i de lyse sommermåneder. Den gamle by i Tallinn hedder Vanalinn og rummer en næsten intakt bykerne fra middelalderen. Her kan man beundre søde, stråtækte huse, flotte tårne, drikke kaffe på et skyggefuldt, lille torv eller vandre langs den intakte bymur, der værner om denne eventyragtige bykerne. Det er meget let at forestille sig riddere til hest og ungmøer i hørdragter på Vanalinns charmerende brostensgader, der minder lidt om Visby på Gotland.

Man kan også besøge den svenske kirke Rootsi-Mihkli Kirik eller byens ældste skole, som blev grundlagt af den svenske kong Gustav II Adolf. Sverige havde stor indflydelse på Estland i 1600-tallet, og det mærkes fortsat tydeligt. Den sovjetiske påvirkning har man dog været omhyggelig med at forsøge at fjerne fra byen.
Tallinn er ikke kun interessant ud af et historisk og kulturelt perspektiv, shoppingen og nattelivet i denne by er også helt suveræne. Måske er det ikke helt så billigt som for nogle år siden, men efter skandinavisk målestok er priserne stadig meget rimelige.
 

Der er mange smukke og interessante seværdigheder i Tallinn, og det er nemt at finde skandinavisk-talende guider, som kan tage en med på sightseeing, og billigt er det også.
Vanalinn er navnet på Tallinns middelalderlige bykerne, den ligger inden for de smukke bymure og har i dag status som verdensarv. Vil man komme der på en førsteklasses måde, skal man tage vejen gennem Viruporten, som er betagende smuk.

Kadriorgs slot blev bygget i 1700-tallet og er et meget smukt palads i barok stil. Slottet blev opført som sommerresidens for zarfamilien og har siden 1920'erne rummet et attraktivt kunstmuseum. Parken, der omgiver paladset, er fantastisk hyggelig at slentre omkring i.
Alexander Nevskij-katedralen er alt, man forventer af en bekostelig øststatskatedral. Indflydelserne på designet af katedralen kommer fra mange forskellige historiske stilarter, men at det var en russer, der tegnede den, er ikke til at tage fejl af. Rundede tage og bekostelig udsmykning i guld er nogle af katedralens kendetegn.

I bydelen Pirita, uden for centrum, står Teletårnet, hvorfra man har en fantastisk udsigt over Tallinn. Tårnet er 314 meter højt, men udsigtsstedet når "kun" 170 meter op i luften.
Sankt Olaikirken i Tallinn havde, da den blev bygget, verdens højeste tårnspir, og denne imponerende kirke på 124 meter, når stadig langt højere op i luften end alle andre bygninger i nærheden. Også herfra har man en fantastisk udsigt over Tallinns gamle bydel.
 

Rejser til Estland

Rejser til Tallinn