Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser Dubrovnik

Er du interesseret i rejser til Dubrovnik? Her kan du læse en omfattende rejseguide om Dubrovnik, med en masse spændende oplysninger om rejser til Dubrovnik. Få inspiration til din egen rejse til Dubrovnik med Ticket.dk!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!


Dubrovnik er en forførerisk smuk kystby i det sydlige Kroatien, få byer i verden kan konkurrere med Dubrovniks skønhed, delvist fordi den er så velbevaret.
I dag er Dubrovnik opdelt i to dele – den gamle og den nye del. Kernen i den gamle del af byen kaldes Stari Grad på kroatisk, hvilket slet og ret betyder Den Gamle By. Her har alt fra bygninger til gyder, gader og bymur aner tilbage fra Middelalderen, og lader man fantasien strømme, man kan se for sig, hvordan middelalderriddere gik omkring på byens kalkstensgader. Murgrønne planter vokser vildt på husmurene, tagene er terrakottafarvede og husene varmt stenbeige. Ingen biler eller motorcykler får lov til at køre i Stari Grad, hvilket gør, at atmosfæren i denne del af Dubrovnik er næsten magisk.
I 1537 opførte man den robuste Pileport, som den dag i dag stadig står ved indgangen til Stari Grad. Porten blev låst hver nat i Middelalderen, men i dag er den åben døgnet rundt. Der er også en indre port, som har aner helt fra 1400-tallet, den er mindre end Pileporten, men mindst lige så fascinerende. 
I den nyere del af Dubrovnik er husene mere praktiske end smukke, men dermed ikke sagt, at det nye Dubrovnik på nogen måde er grim. Her er turistlivet mere bekvemt og praktisk, mens det i Stari Grad opleves mere charmerende og mere kulturelt interessant.
Det, der gør Dubrovnik til den ultimative feriedestination er, at byen ligger lige ved Adriaterhavet, som er herligt tempereret og fuldstændig krystalklart. Strandene omkring Dubrovnik er af varieret karakter, hvilket indebærer, at der er noget for alle slags feriegæster – skønt strandliv, byliv med tilhørende shopping og party, samt masser af kultur og historie dykke ned i.
 

Stari Grad er Dubrovniks gamle by, den har været med på Unescos verdensarvliste siden 1979, og atmosfæren her er i særklasse. Pileporten, med aner fra 1500-tallet, leder en ind til Stari Grad og er en seværdighed i sig selv. En gåtur på Stari Grads gamle bymure er en anden uforglemmelig oplevelse.
Franciskanerklosteret, som ligger ved Onofrios store springvand, blev opført i 1300-tallet. Et af verdens ældste og stadig aktive apoteker ligger inde i klosteret, her er også et lille museum med tilhørende bibliotek. Franciskanerklosteret er stadig i brug.
Det betagende Sponzapalads overlevede jordskælvet i 1667, som ødelagde mange andre gamle bygninger. Sponzapaladset blev bygget i 1500-tallet, og arkitektonisk set er det en blanding, idet den nederste del er i renæssancestil, og overbygningen er mere i venetiansk-gotisk stil. Her er i dag bl.a. en mindeudstilling, der handler om 1990'ernes krigsår i Dubrovnik.
War photo limited er en udstilling, hvor ti fotografer skildrer borgerkrigen i Kroatien i 1990'erne. Fantastisk gribende billeder, der afspejler menneskenes følelser under krigen. Flere af billederne har vundet fornemme priser.
Akvariet er en meget interessant seværdighed for hele familien, og især mange børn nyder at se på alle de seje havdyr – alt fra rokker til søheste og blæksprutter.
Søfartsmuseet er interessant at gå rundt i, man kan lære om Dubrovniks tid som republik i årene 1358-1808. I denne periode havde Dubrovnik en af verdens største handelsflåder, og for at vise, hvordan dette så ud, benytter man modelskibe og udstillinger, som giver et tydeligt og fængslende billede.
 

Billigt fly t/r til Dubrovnik

fra 1.743,-

Rejser til Kroatien

Rejser til Dubrovnik | Rejser til Split