Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser Marokko

Er du interesseret i rejser til Marokko? Her kan du læse en komplet rejseguide om Marokko, med en masse spændende oplysninger om rejser til Marokko. Få inspiration til din egen rejse til Marokko med Ticket.dk!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!


Marokko ligger øverst på det afrikanske kontinent, med Atlanterhavet mod vest og Europa mod nord. Marokko er lidt af en blandingskultur, som hovedsageligt er præget fra øst.
Når folk tænker på Marokko, ser de fleste af os billeder af travle basarer, kraftige farver på alt fra stof til krydderier, tæpper, læder og keramik, præsteklædte mænd, mavedanserinder, en hed sol og masser af ørkensand, kameler og eksotiske dufte, hvor man end vender sig.
De store byer i Marokko tilbyder omtrent de samme ting som Europas storbyer, med gode shoppingmuligheder og tilfredsstillende underholdning.
I midten af Marokko ligger den 4000 meter høje Atlasbjergkæde, hvor man kan foretage vandringer i betagende smuk natur. Vil man satse på flere naturoplevelser i Marokko, så er et ørkenridt på kamelryg helt klart et minde for livet. Man kan endda stå på ski i Marokko – i Ourikadalen.
Rejser man til Marokko for at få sol og bade, er Agadir sikkert ens bedste alternativ, hertil kommer turister fra hele verden for at nyde den varmende nordafrikanske sol – især efterår, vinter og forår.
Marokko er et land med mange variationer, både med hensyn til klima, miljøer, mentalitet og skel, hvor gammelt møder nyt. Det er et fascinerende land, som efterlader dybe indtryk hos sine besøgende.
 

Marokkos hovedstad hedder Rabat, byen er beliggende på landets nordvestlige kyst. Her finder man meget fransk kultur, statelige seværdigheder og interessante museer, bl.a. kunstmuseet og det arkæologiske museum. Det centrale Rabat er meget smukt, og stemningen i byen er relativt afslappet. Vil man shoppe og leve byliv, når man besøger Marokko, er Rabat det bedste alternativ. Undlad ikke at besøge det gamle Medina og kongepaladset.
Casablanca er en storby, der ligger syd for Rabat. Den er landets største by, samt dets økonomiske, industrielle og kommercielle hjerte. Marokko byder dog på så utrolig mange andre smukke byer og landsbyer, at Casablanca virker temmelig blev i sammenligning. Man må dog sige, at Marokkos bedste natteliv er her, selv om andelen af mænd i barerne for det meste er meget stor.
Essaouira ligger også på Marokkos vestkyst og er en meget hyggelig by at være turist i. Her er en meget smuk Medina at beundre, og holder man af at vindsurfe, har man fundet et rigtig godt sted her – til badning er Agadirs varmere vand at foretrække.
Marrakech er Marokkos tredjestørste by og ligger i indlandet ved Atlasbjergenes fødder. Byen har to distinkte dele – den gamle og den nye. I Medinaen – den gamle bydel – finder man snoede gyder, travle souqs og masser af interessante, små butikker, mens den nyere bydel, som kaldes Ville Nouvelle, er præget af moderne restauranter og store butikskæder. Marrakech har masser af karakter og er et vidunderligt sted at holde ferie.
Agadir er Marokkos største turistområde. Beliggende ved den sydvestlige kyst byder byen på smukt vejr næsten alle dage året rundt. Her er det nemt at være turist - alt, man har brug for, er lige ved hånden, men her er ikke så charmerende som så mange andre steder i Marokko. Er man kun ude efter dejlige strande og badevenligt vand, er Agadir et oplagt feriemål.