Er du interesseret i rejser til Wien? Her kan du læse en omfattende rejseguide om Wien, med en masse spændende oplysninger om rejser til Wien. Få inspiration til din egen rejse til Wien med Ticket.dk!
Wien er Østrigs hovedstad og en meget velbesøgt destination i landet, kun overgået af de mest populære skisportssteder. Wien er lige smuk sommer som vinter og forår som efterår, hver årstid giver byen sit særlige lys. Hvis man værdsætter imponerende, smukke, gamle bygninger, kunstmuseer, samt anden finkultur, som inkluderer et sofistikeret forlystelsesliv med operaer og teaterstykker, har man mange gode grunde til at besøge Wien. Byen har en stærk og lang historie som en af Europas mest centrale byer. Naturligvis har Wien også sin andel af livlige natklubber, musikbarer og diskoteker, så hvis man søger lidt mere tempofyldt underholdning, bliver man heller ikke skuffet. I Wien er der noget for alle. Wiens gamle bydel er i dag klassificeret som verdensarv, den er fuld af statelig arkitektur i barok stil og byder på fortrinlige shoppingmuligheder for den, der holder af dyre og luksuriøse ting.
Den Spanske Rideskole er en meget smuk og kendt bygning i barok stil. I den træner og optræder de veldresserede Lipizzanerheste, der tiltrækker mennesker af alle slags - ikke kun inkarnerede hestefolk. Man bør være klar over, at billetter skal bestilles i god tid, eftersom showene er meget populære.
Den kendte og kontroversielle psykoanalyses far Sigmund Freud boede en overgang i Wien. I det hus er der i dag Sigmund Freud-museet, som viser originalmøbler, nogle dele af Freuds antikvitetssamling samt et par af hans tidlige bogudgivelser.
Det kunsthistoriske museum i Wien er en meget imponerende bygning, som alene pga. det ydre er et besøg værd. Indvendigt er der værker af store kunstnere som Velasquez, Rembrandt og Rafael. Gamle skatte og gravfund fra de antikke riger i Grækenland og Egypten kan også beundres her.
Wien kan prale med mange af verdens førende komponister inden for klassisk musik, og statsoperaen i Wien byder på mange fantastiske musikopsætninger hvert år.
Stefansdomen er en kendt katedral i Wien, den har stået urokkeligt i Wiens gamle bydel siden 1200-tallet, da den blev bygget. Ingen bomber har fået denne imponerende katedral i knæ. Kunstarkitektur når det er bedst.
Schweizerhof er en gammel fæstning, der blev opført i 1275, og i dag er den barok i sin stil, men renoveringer er i gang for at tilbageføre bygningen til dens oprindelige gotiske stil. Ud over at beundre denne smukke bygning er endnu en stor grund til at besøge Schweizerhof drengekoret, som synger i slotskapellet hver søndag.
Det østrigske køkken har påvirkninger fra Italien, Ungarn og Tyskland, samt lidt fra Balkan. Kød og kartofler er centrale madvarer.
Wienerschnitzlen er sikkert den ret, som flest mennesker forbinder med Wien. Den menes at være kommet ind i madkulturen i 1500-tallet.
Wienerbrød er et velsmagende, blødt brød med sød glasur på, på engelsk kaldes wienerbrød for Danish pastry. Denne lækkerbid påstås at stamme fra Wien, men blev først kendt for alvor, da den blev importeret til Danmark. I dag er det kun os i Skandinavien, der kalder lækkerbidden wienerbrød.
Faktum er, at når det gælder det wienske køkken, er det mest kendt for sit vidunderlige bagværk. Apfelstrudel, som er en slags æbletærte, er en wiensk klassiker. Sachertærte, som er en fyldig chokoladetærte, er en anden verdensberømthed fra Wien.
Takket være Wiens store andel af indvandrere er der meget fin mad fra forskellige verdensdele at vælge mellem, når man besøger byen. Indisk, tyrkisk og hebraisk køkken er alle godt repræsenteret. Samtidigt er kokkene fra Wiens klassiske kokkeskole begyndt at kombinere Wiens traditionelle køkken med internationale påvirkninger – så mulighederne er mange!
Det er en herlig oplevelse at shoppe i Wien, men det kræver, at man har noget i tegnebogen, hvis det skal føles rigtigt tilfredsstillende, for byen er ikke ligefrem kendt for at være billig.
Shoppingstrøgene er, ligesom resten af byen, velholdte, charmerende og en fornøjelse at slentre omkring på. Der er en del større varehuse for den, der vil shoppe mere effektivt.
I centrum finder man byens mange luksusbutikker, her finder man kendte designhuse som Dior, Versace og Swarowski.
Vil man købe noget med hjem, som virker unikt for Wien, så er økologiske vine fra Lunzer og ægte, wiensk kaffe gode forslag.
Det er i bydelen Innere Stadt man finder de fleste af de mest populære seværdigheder. Vælger man at bo her, er man "tæt på alt".
De gamle jødiske kvarterer i byen finder man i Leopoldstadt, her ligger også en del ambassader.
For de mest eksklusive shoppingstrøg skal man tage til området Mariahilf.
I bydelen Favoriten ligger jernbanestationen Sûdbahnhof, og i Rudolfsheim-Fûnfhaus finder man jernbanestationen Westbahnhof.
Når det gælder Wiens natteliv, er der som sagt rigtig meget at vælge mellem. Den finkulturelle underholdning er gedigen med drengekor, elegante rideopvisninger, operaer, teaterstykker og klassiske koncerter. Udbuddet af luksuriøse restauranter er heller ikke dårligt.
For de yngre, mere partylystne gæster i Wien er her et livligt natteliv med sene diskoteker, natklubber og livlige barer, hvor de lokale gerne blander sig med turisterne.
Det går regelmæssige rutefly mellem de fleste af Skandinaviens storbyer og Wien, i visse tilfælde kræver det en mellemlanding i en af Europas store lufthavne. Eftersom Wien er et populært turistmål, tilbydes der ofte billige pakkerejser hertil.
I Wien kan man komme omkring med tre forskellige typer kollektiv trafik – sporvognen Strassebahn, som har 30 linjer, samt undergrundsbane og busser. Sporvognssystemet er det mest udbyggede alternativ af de tre. Naturligvis kan man også tage taxi, og husk at give omkring 10% i drikkepenge til chaufføren!
• Indbyggertal: 1,7 millioner
• Statsform: Republik
• Officiel religion: Katolikker
• Officielt sprog: Tysk
• Valuta: Euro (EUR)
• Tidsforskel: 0 timer
• Landenummer: +43
• Nødnummer: 112
• Der er mange svenskrelaterede ting i Wien:
1. Schwedenplats fik sit navn, efter at Sveriges hjælpeorganisationer Røde kors og Red barnet havde gennemført redningsoperationer i Østrig efter 1. Verdenskrig.
2. Boligområdet Per Albin Hansson-Siedlung blev bygget i bydelen Favoriten efter yderligere hjælpeindsatser fra Sverige til Wien efter 2. Verdenskrig. Her er gadenavne som Stockholmer Platz, Bernadottegasse og Göteborggasse.
3. Bydelen Birgittenau er opkaldt efter den svenske Hellige Birgitta.
4. En lækker chokoladedelikatesse ved navn Schwedenbombe er populær i Wien.