Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser til Azorerne

Er du interesseret i rejser til Azorerne? Her kan du læse en komplet rejseguide om Azorerne, med en masse spændende oplysninger om rejser til Azorerne. Få inspiration til din egen rejse til Azorerne med Ticket.dk!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!

Azorerne er en øgruppe i Atlanten ud for Portugal. Øerne, som er vulkanske, har en meget rig flora og fauna, her er utrolig grønt – og rigtig skønt. Azorerne består af ni øer ca. 1300 km ud for Portugals kyst, alle med hver deres unikke miljø. Når man ser billeder fra Azorerne, forveksler man let ørerne med Island, eller måske Skotland, pga. de bølgende bakker. Der er mange ligheder, men den vigtigste forskel er naturligvis klimaet. Azorerne har subtropisk klima og behagelige temperaturer året rundt.
Azorerne har fantastisk meget vegetation, både planter, blomster og træer er her i overflod. Her er også mange søer i de gamle vulkankratre – og vulkanbjerge, naturligvis. Dette indebærer, at Azorerne giver turisterne mange grunde til at tage ud på udflugter, mens de besøger øerne – alt fra vandringer og cykelture til rideture og golfspil er meget afholdte aktiviteter her.
Vil man fokusere mere på havet, hvilket selvfølgelig er meget forståeligt, når man befinder sig på en lille paradisø midt i Atlanten, så arrangeres der mange populære hval- og delfinsafarier. Man kan også prøve dybhavsfiskeri, dykning og kajaksejlads, eller kan man slappe af på kulsorte vulkanstrande eller dramatiske klipper - alt sammen under den herlige sols stråler.

 

Caldeira das Furnas er navnet på et område, hvor man kan se simrende vulkanåbninger, et ret imponerende syn og en spændende måde at få et indblik i, hvordan jorden ser ud under de øverste lag.
På øen Sao Miguel ligger Azorernes største by – Ponta Delgada. Dette er en meget smuk by ved kysten, og den er øernes kommercielle centrum med nogle butikker, et gemytligt morgenmarked og det tætteste, man kan komme på et interessant natteliv på Azorerne.
Pico er en vulkan med største højde på 2351 meter. Der er en fantastisk vandretur hertil, og det er et spændende eventyr at bestige denne spektakulære vulkan. Vulkanen Pico ligger naturligvis på øen af samme navn.
Atlantens første moderne by var Angra do Heroísmo, i dag har byen status som verdensarv og fascinerer med sin elegante arkitektur. Den ligger på øen Terceira.