Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser til Madeira

Er du interesseret i rejser til Madeira? Her kan du læse en komplet rejseguide om Madeira, med en masse spændende oplysninger om rejser til Madeira. Få inspiration til din egen rejse til Madeira med Ticket.dk!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!


Madeira er ikke en Kanarisk ø, men beliggende i Atlanterhavet, 600 km ud for Afrikas kyst og ca. 400 km nord for den populære, spanske øgruppe. Madeira tilhører Portugal og har et fantastisk klima, der ligner den danske sommer, når den er bedst – stort set året rundt.
Madeira er en bjergrig ø, med dramatiske landskaber og fantastiske miljøer. Med kælenavne som "Atlantens Perle" og "Guds have" får man idé om, hvor smukt her er. Plantelivet er betagende i al sin pragt, med blomster der virkelig eksploderer i farver, og tropiske frugtplantager, som kan få enhver til at måbe.
Holder man af at vandre, vil man elske Madeira, der har utallige vandrestier i bjergene, hvor man kan beundre det fantastiske dyre- og planteliv på øen, samtidigt med at man har en vidunderlig udsigt over dale, kløfter og bjergtoppe fra de snævre bjergsider.
Den største indtægtskilde på Madeira er turisme, og ud over de smukke omgivelser og de spændende naturoplevelser tilbyder Madeira også traditionelt strandliv, hvis man vil tage sol og bade på ferien. Her er en naturlig sandstrand – Prainha – med dramatisk, sort lavasand og adgang via en snæver, skrånende sti. Der er også kunstige strande, både sandvarianter med sand importeret fra Saharaørkenen, samt populære stenstrande.
De underholdende aktiviteter under ferien på Madeira inkluderer bl.a. vandringer, dybhavsfiskeri, vandsport, golf på fantastiske golfbaner og utallige bådudflugter.
 

Madeira er et vidunderligt sted for den, der vil kombinere sol og hav med meget smukke omgivelser på sin ferie.
Porto Santo er navnet på en ø, der nås med skib fra Madeiras hovedstad Funchal. Her er kilometerlange strande, som er meget børnevenlige.
Pico Ruvio er Madeiras højeste bjergtop, den når hele 1861 meter o.h., og den eneste måde at komme helt op på toppen er til fods. Det er ikke nødvendigt at nævne, at udsigten herfra er fuldstændig magisk.
Monte er en landsby med fantastisk udsigt over Funchal. Man kan køre på slæde herfra ned til hovedstaden, en uforglemmelig oplevelse!
Riberio Frio er et område i Madeiras urskov, som vokser på højder over 600 meter over havet. Her er et plante- og dyreliv, som ikke kan sammenlignes med noget andet, mange af arterne er endemiske – de forekommer kun her.
De spændende lavagrotter ved Sao Vincente er ikke helt færdigudforskede. Men man kan godt besøge dem, og der tilbydes også guidede ture. Det er fascinerende at se lavaen, som er strømmet frem fra bjergene og ned til kysten – og at formationerne er de samme i dag som for hundreder og tusinder af år siden.
Verdens højeste kystklipper – Cabo Girao – ligger på Madeira. Hvis man ikke bliver svimmel af at stå ved kanten af de 580 meter høje klipper, som fører lige ned i havet, har man bestemt en imponerende psyke. Dette er et syn, man aldrig glemmer.