Er du interesseret i rejser til Lanzarote? Her kan du læse en omfattende rejseguide om Lanzarote, med en masse spændende oplysninger om rejser til Lanzarote. Få inspiration til din egen rejse til Lanzarote med Ticket.dk!
Lanzarote er virkelig en skøn ø. Denne unikke landmasse er en del af De Kanariske Øer, som er en spansk øgruppe ud for Nordafrikas kyst, ca. 1000 km fra Spanien. Her skinner solen næsten altid, og selv når vinteren er koldest, når temperaturen stort set aldrig under 20 grader. Ud fra et klimasynspunkt er De Kanariske Øer virkelig velsignede. Man kan sige, at Lanzarote byder på vejr, som kan sammenlignes med, hvad vi mener med en perfekt, dansk sommerdag – året rundt.
Landskabet på Lanzarote ligner intet andet, det er næsten mere som et månelandskab end det, vi er vant til at se her på Jorden. Af De Kanariske Øer er Lanzarote den mest vulkanske, og det sorte lavasand er overalt. I dette lavasand går det tydeligvis fint at dyrke vindruer, og øens gode, lokale vin har meget unikke karaktertræk.
Det typiske hus på Lanzarote er hvidt med grønne døre og vinduer. Da man designede Lanzarote, var det vigtigt at skabe en ensartethed, og dette gør, at øen føles utrolig malerisk.
Lanzarote har, til forskel fra mange af de andre Kanariske Øer, ikke haft nogen nævneværdig turisme før i 80'erne, men i dag er det en meget populær destination, som byder på alt det, man kan ønske sig, når man tager på solferie – smukke strande, varmt badevand, et sprudlende natteliv, god mad, interessante seværdigheder og udflugtsmål, samt et fascinerende landskab, som man vil huske i meget lang tid fremover.
Los Hervideros er en fascinerende klippeformation på Lanzarotes nordkyst. Her er lavagrotter, hvor vandet bobler og sprudler, og små huller ved toppen, der minder mere om rygende skorstene end om almindelige klippehuller.
Papagayostrandene er muligvis Lanzarotes smukkeste strandområde. Eftersom disse strande er en lidt svære at nå frem til, er de ikke så overrendt af turister. Et børnevenligt, afsides naturreservat.
Puente de las Bolas er en fantastisk smuk bro, som kan ses i hovedstaden Arrecife. Denne bro er byens vigtigste vartegn.
Castillo de San José ligger også i Arrecife, et charmerende slot og kunstmuseum med interessante kunstudstillinger i et elegant 1800-talsmiljø.
Timafanya hedder det vulkanområde og nationalpark, hvis sorte landskab mest minder om et månelandskab. Her er en hel del varme kilder, samt bjergkæden Montanas del Fuego, som havde sit seneste udbrud i 1760'erne. Dette udbrud varede i hele seks år og menes at være historiens længste vulkanudbrud.
I hjertet af Lanzarote ligger San Bartolomé – et meget smukt indlandsområde, hvor man i dag dyrker en hel del vin. Det er et meget gammel område med aner fra 1400-tallet, og nogle af de historisk set mest interessante bygninger kan ses her.
Eremita de las Nievas byder på en fantastisk udsigt over naboøerne. Her er det meget hyggeligt at tage madkurven med.
I Lanzarotes turistområder finder man naturligvis en hel del turisttilpasset mad, men det er ikke svært at finde lokale retter. Lanzarote er jo en spansk ø, så maden her er mange gange hentet fra det spanske køkken. Der er dog visse kanariske specialiteter, som ikke er typiske for resten af Spanien.
Mojo er et fællesnavn for forskellige varianter af dipsaucer. Mojo bliver brugt meget på spisebordene her på øerne og spises sammen med alt fra brød til avancerede retter som fx Sancocho, hvilket er en lækker, salt fiskeret.
Vinen, der produceres på Lanzarote, er meget speciel. Eftersom vindruerne vokser i lavaaske, får vinen unikke karaktertræk. En af de mere kendte vinsorter er La Geira. De Kanariske Øer fremstiller også deres eget øl.
Der er masser af shoppingcentre på Lanzarote, hvor man kan shoppe løs blandt parfumer, tøj, smykker og elektronik m.m. Eftersom De Kanariske Øer har fordelagtige skattelove, kan man gøre billige fund her. Shoppingudbuddet er størst i de største turistområder samt i hovedstaden Arrecife.
På Teguises søndagsmarked kan man både nyde et gemytligt folkemylder samt købe håndarbejde, souvenirs og lokalt producerede lækkerier som vin, ost og mojosaucer i de mange salgsboder.
Costa Teguise virker moderne og imødekommende med beliggenhed på Lanzarotes østkyst, hvilket er et godt udgangssted for udflugter. Her er en dejlig strandpromenade med charmerende restauranter, barer og butikker klemt inde mellem hotellerne. Costa Teguise er perfekt til afslapning, men også til vindsurfing og golf.
Puerto del Carmen ligger på sydkysten, ca. 10 km fra Arrecife, og er Lanzarotes største turistområde. Her er en syv kilometer lang, lavvandet sandstrand, hvorfra man kan se naboøen Fuerteventura i klart vejr. Puerto del Carmen byder sine gæster på et stort udbud af restauranter og barer og har definitivt øens bedste natteliv.
Playa Blanca byder på bløde, hvide strande, som står i kontrast til de mange gyldengule strande på øen. Her er en masse charme og en rolig atmosfære. Man kommer nemt til de nærliggende Papagayostrande herfra, med båd, jeep eller på cykel. Aftenerne i Playa Blanca tilbringes bedst i en hyggelig bar med havudsigt.
Vil man tage på en rigtig luksusferie til Lanzarote, er byen Puerto Calero det bedste valg. Her ligger flotte sejlbåde på række i havnen, og stedet har en meget behagelig og rolig atmosfære.
Yaiza er en billedskøn landsby i Lanzarotes bjergområde Timafaya, faktum er, at dette lille sted er blevet kåret til Spaniens smukkeste ikke bare en, men to gange.
At komme til Lanzarote er enkelt, men man skal regne med at mellemlande i en større europæisk storby. Lufthavnen på Lanzarote ligger ved hovedbyen Arrecife, og med bus kommer man til Playa del Reducto på 20 minutter.
Inden for Lanzarote kan man køre med bus, men ønsker man hurtig og komfortabel transport, kan det være bedre at satse på taxi eller lejebil.
• Indbyggertal: 100 000
• Statsform: Monarki
• Officiel religion: Katolikker (72 %)
• Officielt sprog: Spansk
• Valuta: Euro (EUR)
• Tidsforskel: -1 time
• Landenummer: +34
• Nødnummer: 112
• Lanzarote er en hurtigt ekspanderende ø. Mellem årene 1997-2007 blev indbyggertallet fordoblet.