Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser til Thailand

Skal du rejse til Thailand? Her kan du læse en omfattende rejseguide om Thailand, med en masse spændende oplysninger om rejser til Thailand. Få inspiration til din egen rejse til Thailand med Ticket.dk!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!


Thailand er blevet en rigtig kæmpe, når det gælder turisme. Få steder på Jorden er så populære som dette fredelige, venlige og solrige land. Det er let at forstå hvorfor, når den sydlige del af landet er sprængfyldt med paradisstrande, vajende palmer, blødt, hvidt sand, krystalklart badevand med farverige koralrev at dykke eller snorkle i, et køkken, der byder på verdens måske allerbedste mad, et udbud af barer og natklubber, som knap nok kan tælles, og folket – som er så utrolig venligt og altid byder en velkommen med et varmt smil.

Når vi besøger Thailand, er det oftest denne del af landet, vi ser – de smukke og imødekommende kyster og øerne – men der er en hel del andre spændende dele at udforske i Thailand, hvis man har lyst til eventyr og ægte thailandsk kultur.
I det nordlige Thailand får man et bedre indblik i det egentlige thailandske hverdagsliv. Her er mange bjergrige regioner med fantastisk natur og masser af imponerende seværdigheder fra den gamle kultur. Man får sig desuden en meget behagelig overraskelse, hvis man hidtil har syntes, at det sydlige Thailands store turiststeder har været billige. Hellige templer, fantastiske natmarkeder og spændende junglevandringer er nogle af de ting, man kan underholde sig med, når man besøger det nordlige Thailand.
 

I hovedstaden Bangkok kan man opleve thailandsk storbyliv, her bor flere end 10 millioner mennesker, og byen har stor intensitet. Her er et evigt mylder af mennesker, tæt trafik, kraftige farver og dufte og fantastiske shoppingmuligheder. Man kan besøge henførende, buddhistiske templer eller tage en vidunderlig sejltur på floden. Udbuddet af natunderholdning er stort, især i turistområdet omkring Sukumvit Road. Bangkok er lidt som et thailandsk New York.

Khao Lak byder på lige dele ro og grønne omgivelser, som skønt strandliv. Man kan nyde det glinsende hav, herlige bådudflugter og maleriske markedsboder at shoppe i. Uden for Khao Lak er der fantastisk dykkevand!

Koh Samui er Thailands tredjestørste ø med en grøn og bjergrig midte. Dette er en stor turistdestination, men ikke helt så charterpræget som mange andre populære øer – her kommer et bredt udvalg af feriegæster. Godt forlystelsesliv og vidunderlige strande.
Koh Pha-Ngan er som Koh Samuis lillebror – mindre, men sejere og vildere. Her er et utrolig godt natteliv, men også – naturligvis – vidunderlige, små strande at tilbringe dovne dage ved. Billigt, enkelt og fantastisk charmerende!

Koh Lanta er de skandinaviske børnefamiliers store tilholdssted. Her er lavvandede strande, en mærkbar ro, som er helt fri for Las Vegas-komplekser.
Koh Phi Phi er indbegrebet af et thailandsk paradis – stejle kalkstensklipper, hvidt, bomuldsblødt sand, fantastisk dykkevand og et festliv, som tiltrækker unge fra hele verden. Som et postkort!
Phuket er Thailands største ø og en utrolig populær turistdestination. Her er alt, man har brug for, for at få en skøn og magelig solferie – lange, smukke strande, skønt, klart vand, et livligt forlystelsesliv, god mad og et stort shoppingudbud.

Krabi byder på en meget fin kombination af natur og hav, her kan man foretage sig betydeligt mere end kun at tage sol og bade. Blandt andet er landets mest betydningsfulde regnskovsreservat her. En skøn by med ægte thailandsk hverdagsliv.