Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Rejser Alanya

Er du interesseret i rejser til Alanya? Her kan du læse en komplet rejseguide om Alanya, med en masse spændende oplysninger om rejser til Alanya. Få inspiration til din egen rejse til Alanya med Ticket.dk!

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!


Tyrkiets sydvestlige kyst kaldes ofte for den tyrkiske Riviera, her finder man dejlige, små ferieparadiser, som elskes af mennesker fra hele verden. Citrustræer og friske urter vokser i landsbyerne, og det krystalklare vand er ubeskriveligt blåt mod de lyse kalkklipper. Områdets historie er storslået, her er flere årtusind gamle levn, endda i fantastisk stand. Hvis man mod forventning skulle blive træt af det salte vand, den varmende sol og det skønne sand mellem tæerne, kan man dykke ned i det sydlige Tyrkiets fascinerende historie og kultur – seværdighederne hører aldrig op.

Alanya byder på lange sandstrande, en strandpromenade som aldrig sover, et trafikfrit centrum og et småbymiljø som føles både rent, venligt og afslappet. Alt fra børnefamilier til unge og ældre par trives i Alanya.

Nogle kalder Alanya for Tyrkiets Rio, og heden i denne livlige by bliver meget kraftig i højsæsonen (juli-august). Det sker, at temperaturen når helt op til 45-gradersmærket. Man behøver heller ikke bekymre sig om regn, når man holder sommerferie i Alanya, for mellem maj og september er det meget usædvanligt, at der overhovedet falder en eneste dråbe. Alanya lever op til sit kælenavn som Tyrkiets meste udprægede partydestination.
 

Hvis man rejser fra Alanya mod regionens hovedstad Antalya, kommer man forbi et af de mest fascinerende antikke levn i hele landet – Aspendos. Aspendos er et antikt teater med plads til omkring 15.000 tilskuere. Det er fantastisk velbevaret, og om sommeren vises her opera- og balletopsætninger.

En anden betagende oplevelse er at besøge Termessos. Termessos, som ligger lidt over 30 km fra Alanya, er en ruinby fra den tid, da området på Tyrkiets sydkyst var koloniseret af grækerne. Det siges, at Alexander den Stores og flere af hans følgesvendes grave kan ses i Termessos. Vejen dertil er fuld af kurver og store højder, men at se disse smukke ruiner i de utrolige omgivelser, der er oppe i de tyrkiske bjerge, er helt klart ulejligheden værd.

En af de mest populære attraktioner i Alanya er det Røde Tårn. Det blev bygget i 1200-tallet for at beskytte skibsværftet mod angribere, og navnet skyldes tydeligvis farven på tårnet, som er – rødt. De fem etager er udstyret med skydeskår, hvorfra man kunne hælde kogende vand ned over eventuelle angribere. Det er dette tårn, der er afbilledet på de tyrkiske 250.000-lirasedler og udgør et kendt symbol for Alanya.