Weekendophold Nicosia
Søg billigt weekendophold i Nicosia.
Mere om Nicosia
Mere information om Nicosia | Fakta om Nicosia |
Dette problemfyldte sted er forblevet verdens eneste delte hovedstad og fungerer både som hovedstad i den officielle republik Cypern og som hovedstad i den ikke-anerkendte tyrkisk republik Nordcypern. Den tyrkiske invasion i 1974 delte Nicosia – og landet – i to dele og skabte en svær situation (for flertallet af græskcyprioterne), som stadig er aktuel. Den nordlige, tyrkiske og den sydlige, græske del af byen deles af ”den grønne linje”, som bevogtes af FN. Det tog lang tid at komme over chokket, som blev følgen af invasionen, men Nicosia er nu i gang med hurtigt at udvikle sig til en dynamisk og interessant by. For at opleve historiens vingeslag skal du tage til den gamle by, omgivet af en venetiansk mur bygget i 1500-tallet. Her leder de smalle gader mellem gamle sandstenshuse med udsmykkede balkoner til små butikker, tavernaer og caféer. Udforsk de middelalderlige bygninger, de gamle kirker og de fascinerende museer, som giver liv til den lange historie og antikkens indbyggere. Begynd på Elefhteriagaden og følg derefter gågaden Ledra til den livligste del af byen. Særlig interessant er Laiki Yitonia, en renoveret 1700-talsenklave, hvor lokale håndværkere fremviser deres varer langs snoede brostensgader fyldt med bougainvillea. Hver onsdag er der marked på Eleftherios Venizelos-torvet. Uden for bymurene ligger en moderne by, med Kyreniabjergene som baggrund, hvor man kan se det distinkte Pentadaktylos (femfingerbjerget). Den moderne by er blevet Cyperns største shoppingcenter – de bedste butikker ligger langs Ærkebiskop Makarios gade og den parallelle Stasikratousgaden. Indbyggerne i den sydlige del af Nicosia nærer håb om, at de bygger en by, som en dag bliver hovedstad for et samlet Cypern. | Befolkningstal
|