Weekendophold London
Søg billigt weekendophold i London.
Mere om London
Mere information om London | Fakta om London |
Englands hovedstad er en af verdens største byer - og et sted fyldt af historie. London er også en af verdens vigtigste internationale centre for forretning og samtidigt en kulturel smeltedigel. Det er også et af verdens mest populære turistmål og har 4 forskellige steder på UNESCO's verdensarvsliste (Tower, Greenwich, Royal Botanic Gardens at Kew og Westminster Abbey/St. Margaret's Church). Men der findes også et utal af andre seværdigheder som Buckingham Palace, Tower Bridge, Big Ben, House of Parliament, London Eye (tag en tur!), Nelsonstatuen på Trafalgar Square, St. Paul's Cathedral, Marble Arch og Piccadilly Circus. Der findes masser af smukke bygninger - georgiansk og victoriansk arkitektur - og magnifikke kirker. London blev ødelagt i den store brand 1666, som begyndte på Pudding Lane. Der er ikke mange huse tilbage fra tiden før branden. De kraftige bombeangreb under 2. Verdenskrig ødelagde også meget af byen og udviklingen efter krigen har resulteret i den arkitektoniske blanding, som giver London sin specielle karakter. Det oprindelige City of London, Finansdistriktet, består mest af slående moderne bygninger. Det gælder også for Isle og Dogs - det tidligere havneområde, som nu er blevet en rival til det gamle city. Endnu længere østpå er der blevet lagt en intensiv arbejdsindsats for at området skulle være klart til De Olympiske Lege, som afvikledes sommeren 2012. I London finder vi også kultur i verdensklasse: British Museum, Natural History Museum, Science Museum, Victoria and Albert Museum, National Gallery, National Portrait Gallery, Tate Britain og Tate Modern. London er landets underholdningscentrum med utallige teatrer og koncertsale. Det er også et paradis for dem, der gerne vil shoppe og West End (Oxford Street og Regent Street) samt Knightsbridge tilbyder den ultimative shoppingoplevelse. Hvor meget tid kan du afsætte til dit besøg i London? | Befolkningstal
|