Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Weekendophold Dubai

Søg billigt weekendophold i Dubai.

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!

Billigt fly + hotel til Dubai

fra 3.193,-

Mere om Dubai

Mere information om Dubai

Fakta om Dubai

Dubai er det ene af de syv emirater, som udgør De Forenede Arabiske Emirater ved Den Persiske Bugts sydlige kyst. Den største by hedder også Dubai, men for at skelne landet fra byen bliver den ofte kaldt Dubai City. Det er en af de byer i verden, som vokser hurtigst, med cirka 1000 nye indbyggere hver dag – en kulturel smeltedigel med mere end 70 nationaliteter.

Fra starten var Dubai en søvnig, lille by, hovedsageligt beboet af perlefiskere, men så fandt man olie i 1960’erne. I dag er turismen endnu vigtigere end olien. Mange privatpersoner og selskaber er flyttet hertil, eftersom ingen behøver betale skat. Dubai City er blevet synonymt med luksus, en base for selskaber fra hele verden og et gemmested for berømtheder, rockstjerner, skuespillere og skumle millionærer.

Hvad man får med i købet er en europæisk livsstil, et fantastisk klima (dog meget varmt om sommeren) og nogle af de bedste strande i verden. Palm Island er navnet på det seneste byggeprojekt, tre kunstige øer, alle med form som en palme med stamme og grene, med luksuriøse privatboliger, mange med egen bro, og endnu mere luksuriøse hoteller, restauranter, kasinoer og alle slags underholdning. Som et arabisk Las Vegas.

Der er et gammelt Dubai City, Bastakin, som man nemmest når med søtaxi. Bydelen består af smalle gyder. Det føles, som om man forflyttes til Tusind og en nat. I de udsmykkede huse fra 1800-tallet boede der oprindeligt perlefiskere og købmænd, som handlede med stoffer.

Som modsætning ligger nogle af verdens mest luksuriøse skyskrabere i centrum, 65 af dem er mere end 300 meter høje. Burj Kalifa, 828 meter og 190 etager, stod færdig i 2009. Det er i dag verdens højeste bygning. Og hvis ikke det skulle være nok, så bygger man netop nu DubaiLand, verdens største underholdningskompleks, 278 kvadratkilometer, med alt fra Warner Brothers Movie World til Legoland, forlystelsesparker og koncertlokaler til verdens mest kendte artister og naturligvis alle tænkelige forretninger. Plus en indendørs skibakke.
 

Befolkningstal
1,5 millioner (2006)

Hvornår skal man rejse
Året rundt, men det store udsalg er i januar og februar.

Gå ikke glip af
Burj al Arab, verdens højeste hotel, fem stjerner med guldkant. Sandsynligvis har du ikke råd til at bo der, hotellet har ikke engang nogen værelser, men kun suiter, som koster fra ca. 7000 kroner og opad. Men du kan jo altid drikke en kop kaffe i en af restauranterne. Jumeriamoskeen. Markedet, hvor man kan købe krydderier og smykker. The Courtyard, en unik bygning helt i glas og stål, hvor man har kombineret byggestile fra hele verden. Her er især mange gallerier. Majlis Gorfar Um-al Sheef – et restaureret sheikpalads. Alle byens attraktioner, fra forlystelser til bade.

Godt at vide
Efter alt den snak om luksus i Dubai: man behøver faktisk ikke være millionær for at rejse dertil. Samtlige danske rejseselskaber har charterrejser til Dubai City. Så kommer du ikke til at bo på et af luksushotellerne, men i en almindelig charterlejlighed. Men det er dejligt alligevel.

Copyright © Octopus Publishing Group LTD 


 

Forslag til rejser København - Dubai City
 
Kun fly
Fly + Hotel
Hjemrejse
Rejsende
Hjemrejse
Bolig
Angiv antal rejsende

Weekendophold Forenede Arabiske Emirater

Weekendophold Dubai