Weekendophold Nice
Søg billigt weekendophold i Nice.
Mere om Nice
Mere information om Nice | Fakta om Nice |
Byen, som ligger på den franske Riviera (Côte d’Azur), blev grundlagt af grækerne omkring år 350 f.Kr. og skiftede herskere mange gange, inden den endelig blev en del af Frankrig i 1860. Engang var Nice tilholdssted for de rige og berømte, eller måske berygtede, og tiltrækningskraften fungerer stadig på de fleste nationaliteter, hvilket gør området usædvanligt kosmopolitisk. Selv om der er en del, der minder om byens fortid, er det ikke det historiske, som lokker de fleste feriegæster hertil. Den gamle by over havnen er fuld af liv og en pittoresk labyrint af smalle gader og gyder kantet af interessante huse. Blandt andre seværdigheder kan nævnes Chapelle de la Miséricorde, et barokkapel, katedralen fra 1600-tallet med et usædvanligt klokketårn, og det pittoreske, italienske Liscaris-palads. Men den virkelige grund til at rejse til Nice er at opleve en herlig ferie ved Middelhavet. Men inden du tager badetøjet, så er der to ”ikke”, som er vigtige at have i baghovedet. Der er ikke noget, der er billigt i Nice (alt koster), og der er ikke nogen sandstrande. Men byen formidler en vidunderligt sofistikeret fornemmelse med sine fine hoteller, klassiske 1800-talsvillaer, torve prydet med springvand og den berømte strandpromenade Promenade des Anglais, som går langs den hesteskoformede bugt. Her er hyggelige cafeer og førsteklasses restauranter, men her er bestemt ikke lige så eksklusivt, som her var engang. For de kulturinteresserede er der en hel del at se. Musée Chagall har vinduesmalerier af kunstneren. Der er et Matisse-museum, og Musée des Beaux-Arts viser originalformen til Rodins Kysset. Det moderne museum i nærheden af busstationen ligger i fire sammenkædede tårne. Og så gælder det om at komme tilbage til stranden. | Befolkningstal
|