Weekendophold Wien
Søg billigt weekendophold i Wien.
Mere om Wien
Mere information om Wien | Fakta om Wien |
Ingen ”Grand tour” i Europa er komplet uden et besøg i Østrigs hovedstad, hvor folk stadig danser hele natten til tonerne af smægtende Straussvalse. Wien ligger ved Donau. På grund af sin historiske betydning blev byens gamle midte optaget på Unescos verdensarvsliste i 2001. Wien var hjertet i Habsburgernes mægtige rige Østrig-Ungarn. Overalt bliver man mindet om byens ærerige fortid, fra kejserslottet til Habsburgernes begravelsesplads og slottene Belvedere og Schönbrunn – det sidstnævnte huser Europas ældste zoo. Der er rigtig mange seværdigheder i Wien, som Den Spanske Rideskole, Stefansdomen og mange mægtige og smukke bygninger. Så er der naturligvis også Wiener Prater – et forlystelsesområde med mere end 250 attraktioner – den mest berømte er formodentlig pariserhjulet, som var med i Orson Welles’ kultfilm Den tredje mand. Wien har mange parker og åbne pladser og er en af de ”grønneste” byer i Europa. Byen er også berømt for sit kulturudbud med mange teatre, en opera, museer og en musikalsk tradition, som går meget længere tilbage end til Strauss. Både Beethoven og Mozart boede her. Adolf Hitler boede også i Wien fra 1907 til 1913, mens han forgæves forsøgte at komme ind på kunstskolen. Men han er mest et ulykkeligt minde i dag. Dagens besøgende kan ikke kun opleve byens traditionelle og moderne arkitektur og snuse til kulturen, her er også gode muligheder for at spise godt, drikke kaffe og more sig. Vil man nyde et afslappet Wien, er en tur til Donauinsel – øen midt i byen – et must. Her er utallige barer, restauranter, natklubber, sportsfaciliteter og en sandstrand. | Befolkningstal
|