Har du brug for hjælp?

Almindelige spørgsmål og svar

Weekendophold Edinburgh

Søg billigt weekendophold i Edinburgh.

Tips – Hvis du kun vil booke hotel for en del af rejsen eller på en anden destination, kan du gøre det her!

Mere om Edinburgh

Mere information om Edinburgh

Fakta om Edinburgh

I den evige rivalisering mellem Skotlands to store byer betragter Edinburgh sig som den kulturelle hovedstad. Det er også nationens hovedstad og sæde for det skotske parlament. Byen ligger ved Firth of Forth. Denne dramatiske by er fuld af vidunderlige, gamle huse. Old og New Town er med på Unescos verdensarvsliste, og byen tiltrækker omkring 13 millioner besøgende hvert år. Det sker ofte, at de føler, at de må lidt væk fra det historiske centrum for at besøge de dele af byen, som ligger længere væk.

I 1700-tallet, i oplysningstiden, var Edinburgh et centrum, hvilket gav byen kælenavnet ”Nordens Athen”. Men man havde også fortjent dette øgenavn, ”Auld Reekie” (den gamle stinkby), på grund af alle skorstenene, der sendte røg op, og de sanitære forhold, som indbyggerne måtte leve under.

Det historiske Edinburgh deles af Princes Street Gardens – et område, der blev gravet ud i 1800-tallet og som var en del af lochen. På den ene side ligger Edinburgh slot på en vulkansk klippe med den gamle by nedenfor. Den middelalderlige byplan er bevaret, og mange bygninger fra 1500- og 1600-tallet er bevaret. The Royal Mile udgår fra slottet. Der er markedspladser og åbne pladser omkring vigtige bygninger, som St. Giles Cathedral (som blev påbegyndt i 1100-tallet).

Tag også et kig på Law Courts, McEwan Hall, Surgeons’ Hall og Royal Museum of Scotland. På den anden side af Princes Gardens ligger New Town. 1700-tallets løsning på overbefolkningen i Old Town. Man udlagde den nye bydel i et rutenet omkring George Street, Princes Street og Queen Street – men snart ekspanderede bebyggelsen på en mere uordnet måde for at blive et godt eksempel på georgiansk arkitektur og byplanlægning. Robert Adam’s Charlotte Square betragtes af mange som det fineste georgianske torv i hele verden. Her ligger Bute House, residensen for Skotlands First Minister.
 

Befolkningstal
449.000 (2001)

Hvornår skal man rejse
Forår, sommer eller efterår, men spring august over, hvis du ikke vil opleve trængslen ved Edinburgh Festival.

Gå ikke glip af
The Mound – en kunstig bakke, hvor Royal Scottish Academy og National Gallery of Scotland ligger, begge fra 1800-tallet. Royal Yacht Britannia, som ligger ved kaj bag Ocean Terminal shoppingcentre ved Edinburghs havn, Leith. Holyroodhouse, det gamle palads, hvor Skotlands konger og dronninger boede. Nu er det den britiske monarks officielle skotske residens. Udsigten over byen fra Arthur’s Seat i Holyrood Park. Calton Hill – en udsigtspunkt med forskellige bygninger, blandt andre et Nelson-monument, observatorier og det ikke-færdiggjorte mini-Parthenon, som kaldes ”Edinburgh’s disgrace”. Det gotiske monument til Sir Walter Scotts ære i Princess Street Gardens med en udsigtsplatform, som man når via 287 trappetrin (en vindeltrappe).

Godt at vide
Der er tre ”Hearts of Midlothian”: Walter Scotts roman, en af byens fodboldklubber og en mosaik i stenlæggningen langs Royal Mile.

Copyright © Octopus Publishing Group LTD