Weekendophold Antalya
Søg billigt weekendophold i Antalya.
Mere om Antalya
Mere information om Antalya | Fakta om Antalya |
På kun 25 år har det, der var en nedslidt fiskerihavn, forvandlet sig selv og er blevet den største by langs Tyrkiets Middelhavskyst. Denne attraktive kystby kan modtage så mange som to millioner mennesker, og tiltrækker dem med et vibrerende forlystelsesliv, god shopping og kilometerbrede badestrande, samt med de pittoreske, gamle kvarterer og mange kulturelle seværdigheder og begivenheder i byen. En stor del af Antalyas charme skyldes beliggenheden – den er spektakulær. Byen er bygget på travertinklipper, som går stejlt ned i havet, med Taurusbjergenes sneklædte toppe som baggrund. Byens symbol er Yivliminareten, en 38 meter høj minaret fra 1200-tallet, som strækker sig op mod himlen fra de pittoreske gader i det historiske Kaleiçi-distrikt, fuldt af græske, italienske og tyrkiske bygninger. Brostensgaderne snor sig ned ad klippen mod byens antikke, romerske havn, og mod Iskelemoskeen fra 1800-tallet, der blev bygget over en naturlig kilde. Havnen kan også fremvise en lovprist marina. Trods de uundgåelige betonkolosser er den moderne del af byen stadig fuld af hyggelige boulevarder kantet med palmer, dyre butikker på gader som Isiklar, Atatürk og Cumhuriyet. Den fantastiske strand Konyaalti (småsten), som strækker sig flere kilometer mod vest, har en attraktiv strandpromenade kantet med hoteller, butikker og restauranter og al slags underholdning. Mod øst ligger Lara-stranden – kilometervis med sand, og stadig færre mennesker jo længere væk man kommer. Bjergene i det fjerne er smukke, mens landskabet i nærheden er fuldt af fascinerende arkæologisk materiale. Antalaya er et næsten perfekt feriested, som kombinerer den store bys kultur og underholdning med sol og bad. | Befolkningstal
|